Visdomstanden

Det dunker stadig. Ikke saa slemt som det har gjort, men det dunker. Vinden leger med vasketoejet, som jeg stod og vaskede i middagsolen. Her paa aekvator kan man virkelig maerke solen. Selvom jeg havde solcreme paa, var jeg lidt bange for at blive forbraendt. I middagssolen kunne jeg virkelig maerke at det dunkede. Det er lidt bedre nu, det er efterhaanden ved at hele. I over en uge har jeg haft besvaer med at spise. Nogle dage har jeg kun faaet yogurt og suppe. Og jugo selvfoelgelig, det er der ikke brug for taender til. Jeg har èn mindre end jeg plejer. Det passer egentlig ikke, for jeg har den stadig. Tanden, de trak ud. Den ligger i en serviet inde i skabet. Hvad goer man med sin tand? En visdomstand. Den er virkelig stor. Og lidt ulaekker. Jeg kan spise igen. Jeg kan spise lige hvad jeg vil. Til frokost spiste jeg en rugbroedsmad med tunsalat. Den var virkelig god. Bageren i Baños er ikke helt dum. Godt nok er der ikke rigtig nogle kerner i, men det smager da af rugbroed. Jeg ville ogsaa bare vaere bange for at kernerne fandt vej ned i saaret. Der er to sting. Nogle gange kommer enderne af snorene ind mellem taenderne naar jeg tygger. Saa tror jeg, jeg har noget i munden. Det har jeg ogsaa - betaendelse. Men nu naar det ikke er saa haevet, at jeg ikke kan tygge, goer det ikke saa meget. Det dunker bare lidt en gang imellem. Specielt naar der er varmt.