Det staar der! Indtituto Geografico Militar. Med soelvskinnende bogstaver paa en ellers hvid og turkis bygning. Den er stor. Mange etager. Vi har gaaet noget tid. Henne rfa Ejido-parken. Det er som saadan ikke saa langt, men vi gik en omvej. Det var ikke med vilje. Vi har jo egentlig travlt. Klokken er ved at vaere ni. Vi ville have vaeret her klokken otte. Der aabnede de.
Vi tog en bus lidt over syv. Ind til Ofelia. Derfra tog vi en trolle til Perez Guerrero. Det er den blaa linje. Da vi gik der fra hen til parken broed solen virkelig frem. Jeg burde nok have taget solcreme paa hjemmefra. Jeg var egentlig ret sulten, selvom jeg allerede havde spist lidt morgenmad. Men allerede dèr var det laenge siden. Saa vi gik indd paa en lille restaurant og fik en jugo og en bolle med ost. Jeg bad egentlig bare om jugo og pan, ingen queso fresco, men det fik vi saa. En bolle med queso fresco og til at starte med to jugos de papaya. Jeg havde egentlig bestilt piña. Det fik hun saa at vide, og hun hentede en ny. Lidt mad og $2 senere begyndte vi saa at gaa en omvej. Det vidste vi jo ikke. Da det begyndte at virke mistaeneligt saa langt vi var gaaet uden at finde det rigtige sted at dreje, stoppede vi og kiggede paa kortet. En venlig mand spurgte om han kunne hjaelpe, og vi fik at vide at vi skulle en gade hen, til hoejre, to gader op, til hoejre igen og saa ligeud.
Det gjorde vi saa,, og nu kan jeg se skriften paa den store bygning. Den er indhegnet paa rigtig militaervis, og lidt fremme er der en port og en lige med militaermaend. Vi faar gaestekort, der skal baeres om halsen, i bygge for vores pas, og maa fortsaette ind. Da vi naar op af stien kommer vi til en bygning med skriften "planetario". En venlig dame spoerger os om vi leder efter planetariet eller kort. Vi skal fortsaette ligeud. Lidt laengere oppe ser vi indgangen. Indenfor bliver vi hurtigt moedt af en aeldre herre, der arbejder paa stedet, og kan hjaelpe os. Vi bliver godt hjulpet til at finde de to kort, vi skal bruge, og bliver sendt videre til kassen. Ved kassen bliver vi efter at have betalt bedt om at saette os og vente. Jeg gaar paa toilettet, hvor jeg selvfoelgelig glemmer at man skal tage papiret udenfor baasen, og da jeg kommer ud igen er der stadig ventetid nok. Johan har igen faaet at vide, at vi skal vente lidt, og ventetiden giver mig mulighed for at beskrive stedet bedre.
Stolene vi sider paa er placeret midt i rummet. Fremad er der godt udsyn til kassen, som er et rum bag en glasvaeg, hvor en mandog en dame arbejder. Det gaar jeg ud fra, at de goer. Man kan ikke se det. Kvinden laver noget med computeren og manden roder med noget paa bordet bagved. Bag os er et bord med kort over galapagos, og med billeder taget fra luften, som har vaeret udgangspunktet for nogle af kortene. Bag bordet er ruder ud til stien, der foerer ned til laagen. Til hoejre for os er der igen et rum med glas for. Dette rum indeholder nogle gigantiske HP-printere, et bord og en mand bag en computerskaerm. Priteren er ved at lave noget, der kunne vaere vores kort. Hvem ved. Det er nok i hvert fald den, der skal printe vores. Efterhaanden om kortene kommer ud, tager han dem med hen til bordet, hvor han skaerer dem til efter sin helt egen metode. Metoden bestaar i at man ikke kan skaere mere end èn side uden at skulle hen til computeren og skrive lidt igen. Den bestaar i lange pauser.
Da kortene endelig er faerdige, gaar han ud til kassen med dem, og kvinden i kassen siger et navn, som manden i stolen ved siden af mig reagerer paa. Han faar sine kort. Tilbage paa bordet er to kort, som manden bag kassen laegger om paa bordet bagved. Vi rejser os og gaar tydeligt hen og laeser paa en tavle lige ved siden af kassen. Der kan de ikke undgaa at se os. Men igen er der ventetid nok. Den modsatte ende af lokalet, enden hvor vi kom ind, indeholder ogsaa borde med kort. Det er kort over hele Ecuador. I forlaengelse af disse borde er borde med computere, hvor man kan se alle kort. Helt henne i enden er nogle skranker, hvor blandt anden den aeldre herre fra foer sidder. Der henne er ogsaa udgangen. Kopimanden gaar hen og snakker med dem i kassen, han peger paa os, og lidt efter raaber hun ogsaa mit navn op. Vi faar de to kort.
Endelig kan vi bevaege os mod trolle, bus og bus til vi er tilbage i Calderon og kan tage afsted igen - denne gang mod Mindo. Klokken er ved at vaere kvart i elleve.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar