Kutimuy

Nu skal vi endlig afsted. Èn dag mere i Quito, saa vil vi ud og opleve. Vi rejser foerst nord paa, saa lidt vest, derefter syd, lidt oest og saa nord paa igen. Det haaber vi at kunne goere paa tre uger. Paa onsdag tager vi altsaa til Mindo. Efter Mindo staar den paa Puerto Quito, Canoa, Puerto Lopez (herunder Isla de la Plata), Quayaquil, Manglares, Cuenca, Baños, Latacunga og Quilotoa.

Johan haar vaeret paa sporgskole i Quito. Han stod halvanden uge op saa han var klar til at gaa klokken syv hver morgen. De foerste par dage fulgte jeg ham der ind. Turen til sprogskolen, som ligger midt inde i Quito, indebar nemlig foerst at komme paa den rigtige bus, saa at staa af igen det rigtige sted, derefter at komme paa en ny bus, som ogaa helst skulle vaere den rigtige. Men naar man hverken kender byen eller snakker spansk, er det ikke saa let alene - saadan er det naar man er bosat i Ecuadors hovedstad, med ca. en time i offentlig transport ind til centrum. Der gik ikke mange dage foer jeg i stedet fik lov at sove laenge. Efter det skulle jeg de fleste dage bare moedes med Johan inde i byen ved halv et tiden, hvor han fik fri.

Det tog os ikke lang tid igen at have helt styr paa hovedtraekkene i den offentlige transport i Quito, og efter et par uger kender man Quito saa godt, saa man faktisk begynder at kunne lide at vaere der. Quito giver nemlig ikke altid det bedste foerstehaandsindtryk. Der er beskidt, folk kan virke meget reserverede i deres respons paa en forvirret turists spoergsmaal, og generelt er byen stor og grim. Derudover faar man (primaert af min mor og morfar) en del skraekhistorier om hvordan man i Quito faar stjaalet sine ting, og ikke skal stole paa nogen. Det er der selvfoelgelig en del sandhed i, man skal virkelig vaere paa vagt, men der er altsaa ingen grund til at gaa og vaere bange. Quito er et rart sted. Naar man kommer lidt dybere finder man ud af, at der er mange omraader af byen, der er virkelig charmerende, at de fleste faktisk svarer godt paa èns spoergsmaal og meget gerne vil hjaelpe. Og man finderud af at byen ikke er saa stor og overskuelig, som den foerst virkede.

Byen har overraskende mange parker, hvor de fleste er med store graesarealer, hvor man kan sidde og slappe af. Der er ogsaa de normale pladser med baenke, store traeer, blomster og buske i bede og til tider statuer og springvand i midten. Og saa har byen en helt masse huse malet i flotte farver, som er meget mere livligt og kreativt end byerne i Danmark. Lidt sydeuropaagtigt (de fleste af disse bygninger er nok fra kolonitiden, og bygget af spaniere). De flotteste bygninger og kirker er generelt i den gamle bydel (cetro), som ikke laengere er byens centrum. Det nye centrum bestaar af store indkoebscentre, fastfoodkaeder, store veje med masser af biler og en masse smog. Ikke just charmerende, men hvis du skal bruge nyt toej, og gerne vil have det foelger den vestlige mode i stedet for den sydamerikanske (som er maerkelig), saa er det et udemaerket omraade. I et af centrene, Quicentro, er der bannere for flere kommende butikker som Bershka, Strativarius, Zara og Pull and Bear. Eftersom de ikke er i Aarhus, glaeder jeg mig til at de aabner, selvom der nok gaar lidt tid.

Generelt er Quito et dejligt sted. Hver gang jeg kommer til Quito, har jeg det som at komme hjem. Problemet er bare at alle mine venner og mine smaa katte ikke er der, saa i laengden vil jeg nok hellere hjem til Aarhus. Paa onsdag tager vi altsaa videre, for Ecuador har, hvad vi har hoert, meget mere at byde paa.